top of page

Stor Gradus Før og Nu koncert i Musikhuset

Om eftermiddagen den 19. november 2023 gav Gradus Junior College en flot koncert i Musikhuset Aarhus med titlen "Gradus før og nu. - Idéen med koncerten var at samle forhenværende og nuværende elever af Klaverskolen Gradus til en stor og festlig koncert, hvor publikum fik mulighed for at opleve flere generationer af Graduspianister. I alt medvirkede 10 pianister (desværre var Gustav Piekut og Tony Nguyen syge), men vi oplevede en meget stor opbakning til denne helt særlige begivenhed, siger Martin Lysholm Jepsen fra Gradus Junior College.

Her ses pianisterne efter den store koncert - flere generationer af Klaverskolen Gradus .
Her ses pianisterne efter den store koncert - flere generationer af Klaverskolen Gradus .

- Stort tillykke til Martin Lysholm Jepsen og Gradus Junior College, som viser et utroligt højt niveau generelt – således også  i søndags! Det er meget meningsfuldt at være en del af en talentindsats, der er så indlysende succesfuld og nødvendig. Martin er en ildsjæl, som der er få af herhjemme - bravo og tak for samarbejdet , lyder det fra Søren Rastogi, som er lektor og Martin Lysholm Jepsens kollega på Det Jyske Musikkonservatorium. Søren Rastogi  har fulgt Gradus Junior College i flere år og  er en stor støtte talentudviklingen i landet generelt.

Til koncerten spillede følgende pianister, som var fra 13 til 38 år: Emil Gryesten, Kristian Riisager, Aleksander Roman, Sophus Elmark, Emil Dalgaard, Emil Nabe-Nielsen, Jason Lee Reks Jacobsen, Kevin Gill o Aurora Snefrid Nuno Darvann-Hermann.


Programmet bød på musik af blandt andet Haydn, Beethoven, Chopin, Grieg, Rachmaninov og som en festlig finale Khachaturians Sabeldans for firhændigt klaver - og Lumbyes Champagnegallop for otte hænder, som du kan se et klip via dette link: Champagnegallop - ottehændigt Desuden medvirkede den dygtige akkompagnetør og kammermusiklærer på Gradus Rima Chacaturian i Beethovens 3. klaverkoncert. Koncerten blev efterfulgt af en reception, hvor et begejstret publikum fik en mulighed for at møde de dygtige unge musikere og få sig lidt at spise og drikke. - Tusind tak til alle deltagere der kom fra nær og fjern, til forældre og publikum for opbakningen og alle andre, der hjalp med at gøre denne særlige koncert til en stor oplevelse til alle. Tak til klaverfirmaet Juhl-Sørensen som har lagt hus til så mange Gradus koncerter gennem de sidste 20 år.

Sidst, men ikke mindst skal der lyde en stor tak til Augustinus Fonden for dens generøse økonomiske støtte til Gradus Junior College siden 2018. Støtten har ii den grad har været med til at gøre en forskel og rykke talentudviklingen op på et nyt niveau, siger Martin Lysholm Jepsen,


Video fra koncerten Her ses et uddrag fra koncerten:


Du kan også høre alle præstationer fuldt ud på Gradus Junior College YouTube kanal. Dertil lidt stemningsfotos fra koncerten med nogle af de optrædende pianister samt fra den efterfølgende reception:








Featured Posts
Recent Posts
bottom of page