Emil Dalgaard (f.2008) startede med at spille klaver som 8 årig. Han startede med Suzuki metoden på Kolding musikskole. I 2019 fortsatte han sine studier ved Martin Lysholm Jepsen på Gradus Junior College i Aarhus, hvor han stadig studerer. Han har over flere år deltaget i mange master-classes og kurser med bl.a. Aleksandra Žvirblytė, Eero Heinonen, Vera Norsina, Alexander Ivanov, Kevin Kenner og Markus Schirmer. Emil var i august 2023 i Finland hvor han deltog i Männtä Music Festival. Der fik han flere masterclasses med bl.a. Marina Pliassova, Johan Fröst og Niklas Pokki. Emil har spillet mange koncerter i både Danmark og udlandet. I november 2023 skal han være solist med Fredericia Byorkester i Beethovens 3. klaverkoncert.
Emil har i 2023 modtaget Jacob Gades Legat samt fået en plads på deres talenthold. Emil har i de sidste par år deltaget og vundet priser i både nationale og internationale konkurrencer. Bl.a. 1. pris ved Music Without Limits, Litauen (2020, 2022, 2023), 1. pris ved Odin International Music Competition, Estland, (2021), 1. Pris ved Pianister i Nord (2021, 2023) 2. pris ved Steinway festival 2022, 3. pris ved Gothenburg International Piano Festival (2022) og senest 2. pris i finalen ved Nordic Junior Piano Competition 2023.
Aleksander Roman (f. 2000). Efter færdiggørelse af gymnasiet og fravælgelse af medicin-studiet, opsøgte Aleksander Roman Martin Lysholm Jepsen for en professionel vurdering af selvlært musik, hvorefter han begyndte sine Gradus-studier sommeren 2019. I de følgende 3 år, dedikerede han sin tid på fundamental klaverskole fra bunden, musikalsk fordybning og teknik. I 2022 ansøgte han plads på Det Jyske Musikkonservatorium, hvor han færdiggjorde sin 1-års eksamen med topkarakter i solospil i 2023.
I anledning af sine studier har Aleksander deltaget i mange masterclasses hos bl.a
Kevin Kenner, Eero Heinonen, Vera Nosina, Aleksandra Žvirblytė, Anna Geniushene og Markus Schirmer. Han har spillet koncerter i ind- og udland, bl.a. Warsaw og Vilnius. Nævneligt vandt han Grand-Prix prisen til konkurrencen “Music Without Limits, Litauen”, i 2022. I 2023 debuterede han som solist og komponist ved en solokoncert i Musikhuset Aarhus med egen klaversonate.
Sophus Elmark, (f. 2007 i Frederiksberg, København), er en talentfuld musiker, der begyndte at spille violin som fem-årig og klaver som otte-årig. Hans klaver-undervisning inkluderer Jonathan Siahaan (2015-2016), Mette Draugsvoll Rasmussen (2016-2020), og siden 2020, Martin Lysholm Jepsen ved Gradus Junior College.
Sophus har opnået anerkendelse gennem flere musikkonkurrencer, herunder Den Klassiske Juniorkonkurrence (1. pris i 2022), Steinway Piano Festival (1. præmie i 2020 og 2022), Pianister i Nord (Talentpris i 2020, 1. pris og Pris for Særlig Kunstnerisk Præstation i 2023), Yamaha Piano Competition i Malmö, Sverige (1. pris i 2022), Nordic International Piano Competition i Arvika, Sverige (Talentpris i 2023), og Music Without Limits International Piano Competition i Druskininkai, Litauen (1. pris i 2023).
Emil Nabe-Nielsen (f. 2007) kommer fra Aarhus og har gået på Gradus Junior College siden 2021. Siden han begyndte har han opbygget mere og mere styrke og selvtillid i forhold til klaverspillet og har allerede optrådt til mange koncerter og deltaget i flere konkurrencer.
I august 2023 vandt han Grand Prix ved en international konkurrence i Litauen. Derudover har han modtaget priser i flere andre konkurrencer.
Aurora Snefrid Nuno Darvann-Hermann (f. 2010) begyndte at spille klaver som 5-årig. Hun blev optaget ved Gradus Junior College hos Martin Lysholm Jepsen i 2020. I regi af Gradus Junior College har hun deltaget i adskillige koncerter i ind- og udland (bl.a. Musikhuset i Aarhus og Musikhuset i København, samt kirkekoncerter i hele Danmark og i koncertsale i Litauen). I tillæg har hun haft undervisning og masterclasses af lærere ved Det Jyske Musikkonservatorium og anerkendte pianister og musik-pædagoger fra udlandet.
I løbet af de sidste 2 år har hun modtaget priser ved næsten 20 (online og fysiske) konkurrencer i Danmark og udlandet, herunder Den Klassiske Juniorkonkurrence, Pianister i Nord, Den Danske Steinway Festival, Music Without Limits international Music Competition and Festival i Litauen, og Nordic Junior Piano Competition i Sverige. Udover at brænde for klassisk klaverspil danser Aurora også klassisk ballet på eliteniveau. Når anledningen byder sig, nyder hun skisport, svømning og surfing.
Rune Leicht Lund (f. 2003) begyndte 9 år gammel på Klaverskolen Gradus med Martin
Lysholm Jepsen som lærer. Siden da er Runes udvikling gået meget hurtigt, hvilket har
resulteret i en stribe førstepladser i både nationale og internationale klaver-
konkurrencer.
Rune har allerede nu ca. 100 koncerter bag sig i Danmark, Litauen, Tyskland, Polen,
Georgien, Ungarn og England. I Danmark har Rune været solist med DR Symfoni-
orkestret, Aarhus Symfoniorkester og Randers Kammerorkester. I september 2016 og
2018 spillede Rune i “Laeiszhalle” i Hamborg til den internationale Steinway Festival,
som vinder af den danske Steinway festival. I foråret 2017 var Rune semifinalist i den
store konkurrence, Astana Piano Passion, Kazakhstan, oktober 2018 finalist ved
Competition for Young Pianists i Enshchede, Holland og i marts i år var han finalist ved
Aarhus International Piano Competition.
Rune kan se frem til flere spændende koncerter i den kommende tid – blandt andet skal han være solist i Liszt 1. Klaverkoncert med Toruns Symfoni orkester i august og i oktober 2019 giver han solorecital på Værket i Randers.
Mads Fuglsang Ryborg er født i 1995 og startede som 12 årig med at spille klaver på
Sønderborg musikskole. Han har modtaget undervisning ved Anne Mette Stæhr,
og blev i 2011 optaget på MGK i Sønderborg, afsluttede i 2015 med topkarakter.
Mads har siden sommeren 2012 studeret på Klaverskolen-gradus hos Martin Lysholm
Jepsen.
Mads Fuglsang deltog i 2012 i Sønderjyllands-klaverfestival og var 1. pris modtager,
derudover vandt han også Syddansktalentkonkurrence, og blev inviteret til at optræde
som solist med Sønderjyllandssymfoniorkester. I august 2013 modtog Mads 3. pris i sin
første internationale konkurrence, Music Without Limits, Litauen.
Mads har spillet koncerter på bl.a. Central Music School, Kutaisi, Georgien. Ciurlionus Museum, Kaunas. Ciurlionis School, Vilnius. Aarhus Musikhus, Alsion, Nicolai Scenen Kolding, A.P. Møller skolen, Schleswig. I efteråret 2014 spillede Mads sin første solokoncert i salen på Sønderborg bibliotek, det blev en stor succes med over 100 tilhørere. Han har derudover modtaget mesterkurser af Mikhail Voskresensky, Eugen Indjic, Alexander Ivanov, William Westney etc. Mads er pr. 1. august 2015 optaget som studerende på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.
Kristian Riisager er født i 1996 i Ulstrup og begyndte at spille klaver som 7 årig.
I sommeren 2010 blev han elev af Martin Lysholm Jepsen på Gradus. Fra 2012/13 var han elev på Orkesterefterskolen i Holstebro,og i 2013 blev han optaget på MGK Øst, hvor han nu studerer sideløbende med Gradus. Kristian har deltaget i mesterkurser hos bl.a A.Ivanov, A. Zvirblyte, E. Indjic og M. Voskresensky.
Kristian har vundet flere priser, heraf kan nævnes Grand prix ved den internationale klaverkonkurrence Music Without Limits i Litauen i august 2014, 3. pris ved den landsdækkende Steinway Festival i 2008 og 2014, Dansk Musikerforbunds Talentpris ved Unge Spiller Klassisk i 2009, 1. pris ved Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence i 2011 og 2013, desuden 2. pris ved den internationale klaverkonkurrence Music Without Limits i Litauen og talentpris ved Unge Spiller Klassisk, 2011 og 2013. Kristian spillet mange koncerter med Gradus bl.a. i Tyskland og i Georgien, hvor han har været solist i Beethovens 3. klaverkoncert med Kutaisi Symphony Orchestra under R. Jakashvili. Læs mere om Kristian Riisager og koncertengagement her på hans hjemmeside.
Gustav Piekut er født i 1995 og har spillet klaver siden han var 6 år gammel.
Som 12-årig havde han sin debut med Sønderjyllands Symfoniorkester, som 14årig spillede han sine første fulde solokoncerter i Danmark, og siden har han optrådt med bl.a. Radiosymfoniorkestret, Litauens Nationalorkester, Kazakhstans Nationalorkester og han har optrådt i sale som Dublin National Concert Hall, Laeiszhalle i Hamburg; DR Koncertsalen, København; Tivolis Koncertsal, København og mange andre sale i og uden for Danmark.
Han har vundet 1. præmien i Den Danske Steinway Piano Festival tre gange i træk (i 2006, 2008 og 2010), Guldmedalje og Talentpræmie ved Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence i 2009 og har desuden opnået adskillige priser ved internationale klaverkonkurrencer, heriblandt Grand Prix ved "Music Without Limits" i Litauen (2011) og 2. pris ved "Astana Piano Passion" i Kazakhstan (2013). Derudover er han prisvinder ved Balys Dvarionas International Piano and Violin Competition (2011), Spil for Livet (2009) og har vundet 1. præmien i Syddansk Talentkonkurrence 3 gange. Han blev i foråret 2015 som den eneste skandinaviske pianist udvalgt til at deltage i Dublin International Piano Competition, een af verdens mest betydningsfulde pianistkonkurrencer. Her nåede han semifinalen og vandt prisen for bedste Mozartfortolkning. Læs mere om Gustav Piekut på hans hjemmeside.
Gustav Piekut studerer ved Prof. Klaus Hellwig på Universität der Künste i Berlin, og fra 2007 2013 var han elev af Martin Lysholm Jepsen på Klaverskolen Gradus, Århus. Han gjorde sig i foråret 2017 derudover flot bemærket ved at vinde hele fire priser ved Aarhus International Piano Competition- Carl Nielsen Prisen, EMCY- Prisen, Publikumsprisen og 2. prisen.
Toma Ciocan er født i Rumænien i 2000. Han påbegyndte sin klaverundervisning som
5-årig I Bukarest. Han har vundet priser ved talrige konkurrencer, både i Rumænien og
i udlandet. Toma er blevet støttet af fondene "Remember Enesco", "Millenium Piano" og
"Pro Piano". Han har spillet mange koncerter i Bukarest- bl.a ved Enescu festival og
i Enescus hjem.
Derudover har han deltaget i masterclasses hos anerkendte professorer som Alexander
Ivanov, Aleksandra Zvirblyte og Maria Masycheva.Toma har siden han kom til Danmark
i sommeren 2015 været elev af Martin Lysholm Jepsen på Klaverskolen Gradus i Århus.
Emil Gryesten Jensen er født 1985 og uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium, Det kgl. danske musikkonservatorium, og ved Sibelius-akademiet i Helsinki. Han har desuden studeret ved "International Piano Academy - Lake Como" i Italien. Hans læremestre tæller fremtrædende kapaciteter inden for pianistfaget såsom Erik Tawaststjerna, Dmitri Bashkirov, Tamas Vasary, Fou Ts'ong og Anne Øland. Før han begyndte sin konservatorieuddannelse, var han elev på Klaverskolen Gradus i Aarhus, hvor hans lærer var pianisten Martin Lysholm Jepsen.
Emil Gryesten har modtaget priser ved en del danske og internationale konkurrencer for unge pianister, bl.a. vandt han som 15-årig førstepris ved Steinway-konkurrencen i Hamburg samt guldmedalje ved Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence i København. I 2010 vandt han både førstepris og Publikums Pris ved Nordisk Pianistkonkurrence på Nyborg Slot. Under sin tid som studerende ved Sibelius-akademiet vandt han desuden førstepris ved Finlands nationale klaverkonkurrence i Jyväskylä i 2010, og han modtog ligeledes førsteprisen ved Blüthner Pianistkonkurrencen i Malmö i 2006.
Emil spillede sin første solo-recital som 15-årig og har siden da haft en aktiv koncertkarriere både som solist og som kammermusiker. Han debuterede som solist med orkester som 16-årig, med Aarhus Symfoniorkester. Han har optrådt ved klassiske musikfestivaler såsom Copenhagen Summer Festival, Aarhus Piano Festival, Hindsgavl Festival, samt Espo Piano Festival og Kuhmo Kammermusikfestival i Finland, Bluethner Classics i Leipzig, International Piano Association Switzerlands koncertserie i Lugano, og han har lavet flere produktioner, både studieoptagelser og liveindspilninger, for DR-P2 samt YLE i Finland.
Emil Gryesten blev tildelt den finske Pro Musica-pris i 2011, og han modtog E. Harbys musikstipendium, en af Danmarks største priser for unge musikere, kaldet "Ungdommens Sonningpris", i 2014.
Læs mere om Emil Gryesten på hans hjemmeside.
Cæcilie Grønkjær Tagmose er født i 1987 og uddannet fra Det Kongelige
Danske Musikkonservatorium hos Jens Elvekjær og Niklas Sivelöv, på Klaverskolen Gradus i Århus hos Martin Lysholm Jepsen og i Berlin hos Laurent Boullet.
Hun har desuden deltaget i adskillige masterclasses med verdenspianister som Boris Berman, Malcolm Bilson, Andrzej Jasinski, Kevin Kenner, Eugen Indjic og
Yonty Solomon.
Cæcilie har vundet priser ved flere talentkonkurrencer, heriblandt Music Without Limits i Litauen og 1. pris ved Den Danske Steinway Festival i 2006. Hun har modtaget legater fra blandt andre Betty og Valdemar van Hauens Fond, Toyota- fonden og Augustinus Fonden. Cæcilie har medvirket ved talrige koncerter med såvel kammermusik som solorepertoire. Hun har i øjeblikket base i København, hvorfra hun giver koncerter i hele Danmark.
”Cæcilie er en sand musiker og kunstner, en stærk musikalsk personlighed, som med sjælden forståelse for musikkens indhold og respekt for komponisternes intentioner formår at formidle de forskellige værker med et personligt udtryk”.
- Tove Lønskov, pianist
Jens Jakob Velasco Hansen (f. 1989) begyndte at spille klaver som ni-årig.
Da han var 13-år påbegyndte han sine klaverstudier på Klaverskolen Gradus hos
Martin Lysholm Jepsen. Jens Jakob har vundet flere priser i nationale- og internationale konkurrencer, herunder konkurrencen Unge Spiller Klassisk i , Aarhus i 2007, hvor han vandt 1. pris, Steinway Festivalen, 2008 (2. pris), og Music without Limits i Druskininkai, Litauen 2008 (2. pris).
Han har spillet flere solokoncerter- og kammermusikkoncerter, og færdiggjorde i 2012 sin bacheloruddannelse fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han studerede med Søren Rastogi og på sit tredje år studerede hos
professor Konrad Elser på Musikhochschule Lübeck - som bl. a. også har uddannet den dansk/armenske koncertpianist, Marianna Shirinyan.
I 2013 lagde han for en stund musikken til side, da han begyndte på journalist- uddannelsen på Syddansk Universitet, som han færdiggjorde i januar 2017. I dag er spiller han af og til koncerter og er aktiv i det klassiske klavermiljø i forskellige roller, foruden sin erhvervskarriere. Han hjælper desuden Klaverskolen Gradus med PR- og kommunikationsarbejde, hvor han trækker på sin viden fra sin
anden uddannelse og erfaring inden for kommunikation, journalistik og PR.
Læs mere om Jens Jakob Kjær Hansen på hans hjemmeside.
Foto: Nikolaj Lund.
Foto: Nils Krogh Hansen
Foto: Maria Fonfara.