BRÆNDER DU FOR KLASSISK KLAVERSPIL?
Er du mellem 8-20 år og vil fordybe dig og lære mere?
Vil du have dobbelt så meget soloundervisning til samme pris?
Så er Gradus Junior College måske noget for dig!
Et spændende tiltag for unge pianister - Se vores videopræsentation her.
Du kan melde dig til optagelse året rundt og optager elever fra hele landet.
Klaverskolen Gradus tilbyder nu i samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) intensiv talentpleje for unge pianister fra hele landet. Gradus ser frem til samarbejdet, som åbner flere nye muligheder for vores studerende.
Augustinus Fonden støtter Gradus Junior College, hvilket giver os mulighed for at tilbyde to gange ugentlig undervisning til reduceret pris. Desuden yder fonden støtte til hørelære- og teoriundervisning, og til at eleverne kan deltage i konkurrencer og kurser under studietiden.
Gradus takker Augustinus Fonden varmt for den enestående støtte.
Læs mere om støtten her.
Gradus Junior College giver dig:
Engageret og professionel soloundervisning hos Martin Lysholm Jepsen, leder af Gradus og lærer ved DJM. Martin har mange års erfaring på området og flotte resultater med sine elever.
- Elever i alderen 8-13 år får to lektioner ugentligt á 45 min. og betaler kun den ene, altså 400 kr.
- Elever i alderen 14-20 år får to lektioner ugentligt á 60 min. og betaler kun for den ene, altså 500 kr.
Kommer man langvejs fra og foretrækker én lang lektion om ugen, kan dette aftales individuelt.
Der er 38 undervisningsuger om året. Se mere under praktisk info.
Deltagelse i klaveraftener og kurser med danske og internationale lærere på
Konservatoriet.
Ved disse arrangementer deltager vores elever sammen med studerende fra konservatoriet.
Derudover er der eksterne koncerter- blandt andet hos Klaverfirmaet Juhl-Sørensen i Egå.
Deltagelse i konkurrencer og koncertturneer i ind- og udland
Augustinus Fonden yder via Gradus tilskud til vores elevers rejser til konkurrencer og koncerter. Dette er en vigtig del af uddannelsen på Gradus og er noget, vi har rigtig gode erfaringer med.
Et spændende og inspirerende miljø
På Gradus Junior College arrangerer vi desuden fællestimer, koncerter og kurser som gør, at du jævnligt møder andre, der brænder for klavermusik. Rejser til konkurrencer og kurser giver dig chancen for at møde både danske og udenlandske pianister i alle aldre.
Ved Gradus International Piano Festival i Musikhuset Aarhus kan du hvert år i juni mødes internationale talenter og verdenspianister ved kurser og koncerter.
Festivalen er altid en stor oplevelse for os alle!
Vi forventer at:
- Forældrene støtter børnenes ønske om at dygtiggøre sig på en engageret og velafbalanceret måde.
- Man hjælper med transport til undervisning, kurser og koncerter etc.
- Forældrene støtter eleven i at kunne øve sig jævnligt i fred og ro.
- Man har et godt instrument til rådighed.
- At du dyrker klaverspillet med lyst og talent og sætter god tid af til at øve dig.
- At du forbereder dig godt og søger at nå de delmål, som læreren stiller.
- At du deltager i følgende:
Evalueringer og tests på Gradus Junior College
For at få en uvildig vurdering af dit standpunkt indenfor klaverspil, hørelære og teori kan du deltage i EPTA-DK`s Gradsprøver hvert forår. Hvilken grad du skal gå op i, aftales med læreren.
Se mere på www.epta.dk/gradsprøver
Optagelse på Gradus Junior College
Optagelse på Gradus Junior College kan finde sted året rundt.
Børn og unge fra hele landet er velkomne!
Meld dig via martinlysholm@hotmail.com eller tlf. 26214488. Vi aftaler en gratis prøvetime, hvor du spiller lidt for mig og vi får en snak med dine forældre om det videre forløb. Det vigtigste er at du har lyst og et vist talent for klaverspil.
Den ugentlige undervisning finder sted på Dybbølvej 27, 8240 Risskov.
Vil du vide mere?
Så kontakt Martin Lysholm Jepsen på
martinlysholm@hotmail.com eller tlf. 26 21 44 88
Gradus Junior College samarbejder med Det Jyske Musikkonservatorium og støttes af: Augustinus Fonden, klaverfirmaet Juhl Sørensen A/S og Beier Keramik.








