top of page

Emil Nabe-Nielsen vinder toppris til Unge Spiller Klassisk i Aarhus


Emil Nabe-Nielsen, elev på Gradus Junior College løb med topprisen, da der blev afholdt konkurrencen for unge, klassiske musikere i Aarhus, Unge Spiller Klassisk. Konkurrencen Unge spiller Klassisk er åben for alle dygtige musikere fra Region Midtjylland i alderen 13 til 25 år, som ikke går på en videregående musikuddannelse. 18 unge musikere var blevet indstillet til finalen gennem indledende runder på Kulturskolen Skanderborg og Holstebro Musikskole hvor i alt 75 unge deltog.   Emil Nabe-Nielsen, der er 16 år gammel og studerer på Gradus Junior College endte med at vinde Dansk Musiker Forbunds talentpris, som foruden æren udløste en kontant præmie på 10.000 DKK efter en meget flot præstation med opførelsen af meget pianistisk krævende Mephisto Vals af Franz Liszt.

Et kompetent dommerpanel udvalgt af Det Jyske Musikkonservatorium bestående af Frederik Munk Larsen, Vitalija Gurviciute og Daniel Tobijanski, udpegede vinderne af de flotte priser stillet til rådighed af Sydbank og Dansk Musiker Forbund. 




Featured Posts
Recent Posts
bottom of page