Masterclass og koncert med litauere en stor succes
- Sep 29, 2018
- 1 min read

Gradus Junior college`s nyetablerede samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium bød i dagene d 21-23 september på en fantastisk masterclass med professor Aleksandra Zvirblyte, Vilnius. Hun gav tre dages intensiv og inspirerende masterclasses for såvel unge talenter fra Gradus Junior College som studerende fra Konservatoriet.
Repertoiret var især russisk musik af Scriabin, Rachmaninov og Tjaikovsky. Et repertoire som Aleksandra Zvirblyte med sin baggrund og erfaring kunne formidle indlevet og nuanceret.
Med sig havde hun to af sine dygtige studerende fra Ciurlionis School of Arts i Vilnius, Elze Fedorcovaite og Emilis Sarinskas. De gav sammen med Rune Leicht Lund og Ilinca Cutoi Toft et par flotte koncerter hos Klaverfirmaet Juhl-Sørensen lørdag aften og på Konservatoriet søndag eftermiddag.
IMG_2365 IMG_2374 IMG_2323 (1) IMG_2325 IMG_2310 (1) IMG_2364 IMG_2354 IMG_2293 IMG_2272 (1) IMG_2346 (1) IMG_2350 IMG_2288 IMG_2269 (1) IMG_2340 (1) IMG_2318 (1)
Koncerten søndag blev afslutningen på tre herlige dage i klavermusikkens tegn!
Både masterclasses og koncerter var åbne og blev fuldt af et pænt antal tilhørere udefra.
En vellykket åbning på Gradus` nye samarbejde med konservatoriet!





































Comments