Gradus stærkt repræsenteret til international konkurrence i Aarhus

To elever fra Gradus Junior College er blevet udtaget til at dyste til den store, internationale klaverkonkurrence, Aarhus International Piano Competition, der disse dage holdes i Musikhuset Aarhus. Konkurrencen er åben for publikum og er således en unik mulighed for at lytte til klavertalenter på højeste niveau fra hele verden. Emil Dalgaard (17 år) og Sophus Elmark (18 år) leverede flotte præstationer den 9. marts til første runde af den internationale klaverkonkurrence, Aarhus International Piano Competition. En stor, international konkurrence, der løber fra 8. til 15. marts, og hvor klavertalenter fra hele verden deltager. - Vi er naturligvis meget stolte over, at Gradus Junior College står stærkt repræsenteret i konkurrencen, som er af højeste, internationale niveau med deltagere fra fire verdensdele og over ti forskellige lande. Det er en stor anerkendelse i sig selv, fortæller Martin Lysholm Jepsen og fortsætter: - Vi glæder os meget af at være del af denne konkurrence, som er en stor mulighed for at prøve sig selv af musikalsk og derudover også en festlig begivenhed for publikum og byen. Mulighed for at lytte med Aarhus International Piano Competition giver også publikum mulighed for at lytte med og få store musikalske oplevelser. - Det er gratis for publikum at lytte med i konkurrencen i hele uge 11, hvor konkurrencen begynder om formiddagen og varer til ud på aftenen. Fredag og lørdag vil der være finale, hvor vinderne i de enkelte kategorier kåres, fortæller Martin Lysholm Jepsen. Læs mere om konkurrencen her: https://pianocompetition.dk/about-us/history/ Og programmet for koncerterne og konkurrenceoptrædenerne her: https://pianocompetition.dk/programme/
ความคิดเห็น