top of page

Klaverdag på DJM i Aarhus - tilmeld dig senest d. 25. oktober


Lørdag d 2. november 2019 kl 11.00- 20.00 er der klaverdag på Konservatoriet i Aarhus.

Gradus Junior College inviterer denne dag unge klavertalenter (8-20 år) fra hele Danmark til en herlig fælles klaverdag med undervisning og koncerter. Kom og få en inspirerende lektion af de erfarne konservatorielærere Tove Lønskov, Søren Rastogi, Martin Lysholm Jepsen og Jakob Bahr.

Derpå kan du spille koncert sammen med blandt andre Rune Leicht Lund og Emil Gryesten Jensen.Koncerterne er åbne og finder sted i Konservatoriets fine kammersal. Familie og venner er velkomne til at følge dagen.

Deltagelse er gratis og du bestemmer selv om både vil deltage i undervisningen og

koncerten- eller blot én af delene.

Tilmelding via martinlysholm@hotmail.com senest d 25. oktober 2019.

Send mail med navn, adresse, alder, niveau, repertoire (5-10 mins program)

Er du interesseret i at deltage i sammenspil med andre unge pianister? Vi sender så et stykke du skal lære. Skriv derfor hvilket niveau du lærer nyt på? Du kan evt. også angive et lærerønske. Har du begrænsede tidspunkter hvor du være med, kan disse angives.

Foreløbig plan for klaverdagen

- Kl. 11.00 Velkomst i lokale 222, lille koncert med Tove Lønskov og Søren Rastogi

- Kl 11.15 Undervisning ved Tove, Søren, Martin og Jakob (sammenspil) i 222 og 120, 118

- Kl. 12.45 Pause.

- Kl 13.00- 14.15 Undervisning

- kl 14.15 Prøver i Kammersalen starter- evt. sideløbende undervisning/øvning. Medtag evt. madpakke og drikkelse.

- Kl 16.00 Koncert med de deltagende- Rune Leicht Lund deltager.

- Kl 17.15 Pause

- kl. 18.00 Koncert med deltagerne- Emil Gryesten Jensen slutter af.

- Kl 19.30 Afskedsreception i kammersalen- snacks og drikke.

Dette er ca. tider. Ret til ændringer forbeholdes.

Endelig plan bliver udsendt i slutningen af oktober.

Featured Posts
Recent Posts
bottom of page