top of page

GRADUS i Polen

Gradus til Festival i Polen

I den lille by Sanok i den sydøstlige Polen afholdtes nu for 11. gang den store klaverfestival

Bieszcrady Bez Granic. Her deltog omkring 200 pianister i alderen fra 6­ - 25 år med

lærere og forældre. Desuden verdenskendte professorer og pianister, som A. Jasinski, E.

Indjic, V. Nosina, A. Tatarski og K. Kenner.

Bag arrangementet står de polske pianister J. Drzewiecki og J. Ostyrowski.

Det er første gang at Gradus deltager i denne herlige klaverbegivenhed, som tilbyder en

lang række masterclasses, lectures og koncerter­ både solo og med orkester.

Rune Leicht Lund på 12 år vandt som den eneste en meget flot Grand Prix i

konkurrence med 90 andre unge pianister under 13 år, og han fik i det hele taget meget

ros for sit spil undervejs i festivalen og deltog i 5 masterclasses- hos bl.a Jasinski, Bylicki, Indjic og ikke mindst Kevin Kenner.

Desuden var han udvalgt til at spille med orkester underdirigent Igor Pyliatuk.

Det foregik i en flot koncertsal i Stalova Wola for 700 tilhørere og blev en stor succes.

Gustav Piekut på 20 år var også blandt deltagerne og han fik mulighed for at spille ved

adskillige koncerter og masterclasses. Han var solist i Beethovens 2. klaverkoncert og

opnåede den ære at være blandt de tre modtagere af den højeste pris ved festivalen­

”The Golden Parnas”. Dette medførte bl.a. 4 engagementer i næste sæson.

The Golden Parnas gives til særligt lovende pianister over 13 år.

Gradus` leder Martin Lysholm Jepsen gav masterclasses og afholdt sit seminar om

opbygningen af en sund klaverteknik­ for store og små pianister.

Festivalens hovedtema var i år ”Geniet Beethoven”, og man kunne derfor opleve et hav af

sonater og klaverkoncerter af mesteren fra Bonn. Den rene idyl!

Et af festivalens højdepunkter var Kevin Kenners gribende solokoncert med bl.a Schubert

Moment Musicaux og Chopins 3. sonate.

Så det blev en spændende og meget intens klaveruge for os alle.

Her er nogle fotos fra festivalen og man kan læse mere her


Featured Posts
Recent Posts
bottom of page